Vi har 2 gæster online
5 ( ) (480 x 640).jpg

Jeg har vist altid været en kreativ pige.

Én af mine store interesser har været og er at lave miniature 1-12 og jeg har også haft en større udstilling på Esbjerg Museum - Dukkehuse er smukke huse -. Dukkehusene=modelhuse er altså ikke legetøj for børn. Ud over huse laver jeg møbler, mad, frugter m.v. i  samme størrelsesforhold 1-12.



Men da jeg gik på efterløn, fik jeg lyst til at afprøve andre kreative sider af mig selv og deltog i et kursus i at lave skulpturer med Paverpol skulpturlim. Det var lige mig. Gik herefter i gang og fremtryller nu smukke, elegante og sjove skulpturer, hvilket giver mig en dyb ro, glæde og eufori. Inspiration til skulpturerne får jeg f.eks. fra barndommens påklædningsdukker, malerier og ikke mindst fra det "virkelige" liv.



Skulpturerne trylles frem af bonzaitråd og stanniol. Efterfølgende får de ”hud” og flot tøj af stof, der dyppes i limen – PAVERPOL – som har den egenskab, at den bliver hård efter tørring og er vejrbestandig, så skulpturerne også kan stå ude og pynte i haven, på terrassen eller altanen. Nogle af skulpturerne er ”tørmalet” med bronze, så de fremstår som bronzeskulpturer.

 

33B ( ) (480 x 640).jpg